Social- og sundhedspolitik

Her ser du Radikal Ungdoms holdninger til en række social- og sundhedspolitiskespørgsmål.
I bunden af siden finder du vores programmer, som er længere uddybninger af Radikal Ungdoms politik.

Sundhed

  • At udsætte mennesker, og især unge, for normgivende og urealistiske billeder af kroppe kan føre til dårligt selvværd, der kan påvirke en sund levevis. Udover at skabe et forvrænget billede af kroppen, så skader det også modellernes arbejdsforhold på de modelbureauer, som har så skrappe krav til modellens vægt og kropsform, at modellen er nødsaget til at sulte sig. Disse modellers sundhed burde beskyttes, og ved dette sikres også, at modelbranchen er nødt til at hyre modeller, der ikke har en usund krop, og det kan dermed også forbedre et usundt kropssyn hos befolkningen.

  • I Radikal Ungdom mener vi, at man har retten til at bestemme over egen kro, uanset hvor gammel man er. Derfor bør man fjerne kravet om tilladelse fra forældre (eller værge), hvis man er under 18 år og ugift. At få foretaget en abort kan være en meget personlig og svær beslutning, men retten til egen krop er altid ens egen, uanset hvor gammel man er. Den unge bør ca. en måned efter abortindgrebet modtage en besked i sin e-boks med opfølgende orientering om de muligheder, der er for støttesamtaler.

  • Mange unge lider af mistrivsel og dårligt mentalt helbred. Psykologhjælp kan være dyrt, især på en SU. Den nuværende nationale ordning tilbyder unge op til 24 år gratis psykologhjælp, hvis de har fået en angst- eller depressionsdiagnose eller indenfor et år af bestemte voldsomme traumer. Dette er ikke optimalt, da nogle først søger hjælp senere, og selvom mistrivsel og psykisk sygdom ikke er det samme, så kan mistrivsel udvikle sig til psykisk sygdom.

    Radikal Ungdom mener derfor, at psykologhjælp bør være gratis for alle under 25 år.

    Fra Psykiatri-programmet.

  • Radikal Ungdom ønsker at indføre gratis menstruationsprodukter på alle offentlige danske uddannelsesinstitutioner.

    Frygten for at bløde igennem distrahere mentalt fra undervisningen, og manglen på menstruationsprodukter og frygten for at bløde igennem kan i værste fald lede til, at mennesker med menstruation misser undervisning.

    Uregelmæssige menstruationscyklusser er især udbredt de første par år, man har menstruation, og det er derfor særligt vigtigt, at de danske folkeskoler er særligt opmærksomme på at have gratis menstruationsprodukter på toiletterne.

  • Rygning og indtagelse af diverse former for nikotin og tobak er den enkeltfaktor, som har den største negative indflydelse på danskernes helbred. Tobaksproducenter er begyndt at producere anden afhængighedsskabende produkter i takt med, at flere vestlige lande har sat afgifter på cigaretter, og derfor giver det god mening at sætte en afgift på alle nikotinprodukter, således at de alle vil koster minimum 100 kr. 

    Derfor mener Radikal Ungdom, at alle slags nikotinprodukter som minimum skal koste 100 kroner, samtidig med at afgiften opjusteres i takt med forbrugerprisindekset. Produkter, som sælges som håndkøbsmedicin med henblik mod rygestop, fx. nikotintyggegummi, skal dog undtages denne afgift.

  • Siden 2009 har man vaccineret piger imod HPV. I dag vaccinerer man også drengebørn, men dette er tilbydes drenge, som er født i juli 2007 eller senere. Selvom HPV-vaccinen er mest kendt for at beskytte mod livmoderhalskræft, men det beskytter også imod andre kræftformer og kønsvorter.

    Mænd bør ikke være afhængige af deres seksuelle partneres beskyttelse. Desuden har vaccinedækningen hos kvinder i mange år ikke været høj nok til flokimmunitet. Tidligere har man tilbudt vaccinen i catch up programmer til kvinder op til 25 år, da man mener, at dette vil være effektivt.

    Radikal Ungdom mener derfor, at man bør oprette et lignende catch up program for mænd under 25.

  • På global plan dør 700 000 mennesker hvert år af lægemiddelresistente infektioner. I 2050 estimeres det, at det vil være 10 mio. Områder, som har et højere forbrug af antibiotika, har også flere antibiotikaresistente bakterier.

    I dag er det ulovligt med få undtagelser at sælge antibiotika uden recept i alle EU-lande. Dog er der stor forskel på, hvor godt forbuddet overholdes. En undersøgelse har vist, at kun 79% af adspurgte i Grækenland havde fået deres sidste antibiotikakur gennem recept, hvorimod det var tilfældet for 98% i Sverige.

    Sygdomme kender ikke grænser. Det er derfor et fælles ansvar at bruge antibiotika ansvarligt, så vi også kan behandle fremtidens infektioner. Radikal Ungdom mener derfor, at EU bør lave en samlet indsats for at reducere salget af håndkøbsantibiotika.

  • Naloxon bruges til effektivt og hurtigt at stoppe overdoser af opiater som heroin og morfin. I dag kan man i Danmark kun købe naloxon på recept, men flere lande har med stor succes fjernet receptpligten på naloxon og set deres dødsrater ved overdosis falde. Fra USA ved vi, at højere udbredelse af naloxon kan reducere dødeligheden med op til 50%.

    Radikal Ungdom mener derfor, at naloxon bør kunne købes på apoteket uden recept.

  • Radikal Ungdom mener, at den frie abortgrænse skal forlænges fra 12 til 22 uger. Det mener vi af flere årsager:

    • Denne grænse gør det muligt at få svar på screeninger for genetiske sygdomme. I dag godkendes langt størstedelen af anmodninger for en abort grundet alvorlig sygdom hos fosteret. Dette ville give den gravide hurtigere adgang til en abort og i nogle tilfælde mildere abort, som alligevel ville blive godkendt. 

    • Mange europæiske lande har højere grænser, heriblandt Sverige, som har en abortgrænse på 22 uger. Ved at hæve abortgrænsen minimerer vi behovet for abortturisme. 

    • Mange føler at indblanding af samrådet af abort, selvom de godkender aborten, nedsætter deres autonomi. Som moderne sundhedsvæsen bør vi sætte individets autonomi højt. Desuden vurderer eksperter ikke antallet af senaborter vil stige. 

    • Den gamle grænse fra 1972 baserer sig på, hvad der blev opfattet som medicinsk sikkert dengang. Medicinen har udviklet sig siden da. Flere eksperter og WHO har udtalt, at aborter kan udføres sikkert indenfor og efter den forslået grænse. 

    Vi anerkender, at nogle som vælger abort, især abort efter den nuværende grænse, gør det grundet eget eller fosterets helbred, og ikke fordi de ikke ønskede et barn. Rettigheder og hjælp, som tilbydes gravide, som får abort efter 12. uge, bør stadig gælde. 

    Med hensyn til abort efter uge 22 mener Radikal Ungdom, at man bør have de samme regler som i dag. 

  • I dag er sundhedssektoren mest fordelt imellem regionerne og kommunerne. Dette kan skabe problematikker, når en patient overgår fra det ene system til et andet system, samt at nogle kommuner ikke er store nok eller har ressourcerne til at tilbyde genoptræning eller outpatient behandling til mindre udbredte lidelser.

     Regionernes økonomi har derudover været underprioriteret, og når de har udgifter, er det kun retfærdigt, hvis de får muligheden for at lave deres eget budget igennem skat.

    Radikal Ungdom mener derfor, at:

    • Regionerne skal bevares

    • Regionerne skal have mulighed for at inddrive skat

    • Regionerne skal i højere grad end i dag erfaringsudveksle

    • IT systemerne imellem regionerne og almen praksis skal være kompatible, men da forskellige specialer har forskellige behov, behøver de ikke komme med helt ens, så længe de effektivt kan snakke sammen

    • Genoptræning, hjemmepleje og plejehjem skal drives af regionerne. Forebyggelse af udbredte risikofaktorer fx rygning skal forsat være i kommunerne, mens forebyggelse af sjældnere og mere komplekse forebyggelsestiltag kan ske i samarbejde med regionerne eller andre kommuner.  

    • Samarbejdet mellem almen praktiserende, speciallæger i klinikker og sygehusene skal styrke

Social

  • I dag skal sexarbejdere betale skat og moms ligesom andre erhvervsdrivende, men de får ikke rettigheder og beskyttelse igen. Derfor vil sexarbejdere kunne organisere sig, så de ville kunne varetage egne interesser og få mulighed for ting som dagpenge, arbejdsskadeerstatning samt hjælpepakker i forbindelse med eksempelvis Covid-19. At sexarbejde bliver ligestillet som et arbejde og erhverv vil derfor give sexarbejdere en række rettigheder, de i dag ikke har.

    Radikal Ungdom mener derfor, at sexarbejde skal anerkendes som et erhverv med de rettigheder og muligheder som fører med andre erhverv.

    Fra programmet Anerkend Sexarbejde

  • Over hver. 10. studerende på de videregående uddannelser har et handikap. Studerende med handikap har værre trivsel, højere dropout rate og større økonomisk usikkerhed.

    Den gennemsnitlige ventetid for handikap SU er for høj. Dette kan skabe unødvendige økonomiske problemer og usikkerhed for den studerende. Oveni dette er det den studerende, som betaler for de lægeerklæringer og dokumentation, som uddannelsesinstitutionen finder nødvendigt for at tildele særlige vilkår såsom ekstra tid til eksamen, uanset hvor meget og hvor dyr dokumentation, uddannelsesinstitutionen må kræve.

    Ventetiden på svar om særlige vilkår kan desuden strække sig over flere eksamensperioder, hvilket kan resultere i, at den studerende dumper flere forsøg uden nogensinde at få tildelt de særlige vilkår, som ville give den studerende lige muligheder for at bestå.

    Derfor mener Radikal Ungdom

    • Den studerende skal max lægge ud for en lægeerklæring per sag. Såfremt uddannelsesinstitutionen finder det nødvendigt med yderligere dokumentation fx i form af endnu en lægeerklæring eller en speciallægeerklæring, skal uddannelsesinstitutionen betale dette ligesom arbejdsgiver gør.

    • Ved ansøgninger om særlige vilkår skal der være en konklusion indenfor 3 måneder eller max en eksamenssæson. Såfremt dette ikke kan overholdes, skal dumpede forsøg på den studerendes eksamener efter de 3 måneder slettes.

    • Såfremt en studerende med flere særlige vilkår kun kan få nogle af dem opfyldt til en given eksamen, skal den studerende informeres om dette på forhånd.

    • Ventetiden på handikap SU skal nedsættes til max 3 måneder.

  • I dag sker der for mange sagsbehandlingsfejl på handicapområdet. Fejlene kan både skyldes, at der mangler den nødvendige ekspertise ude i kommunerne, eller at der er en interessekonflikt i kommunerne, fordi de både er med til at afgøre sagerne og finansiere ydelserne.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at handicapområdet skal flyttes væk fra kommunerne og ud i regionerne. Dog skal kommunerne stadig finansiere området, men det er ikke dem, der afgør sagerne.

  • I Radikal Ungdom anser vi menneskehandel som et globalt problem og en kæphest af astronomiske dimensioner, når det kommer til udbredelsen af menneskerettigheder. Derfor vil vi i fremtiden arbejde på at bekæmpe menneskehandel, og ligeså vigtigt beskytte dens, desværre, alt for mange ofre. Det mener vi, da menneskehandel dels er blandt de mest traumatiserende og ødelæggende forbrydelser, som noget menneske kan udsættes for, og derudover er det en grov krænkelse af helt basale menneskerettigheder.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at ofre for menneskehandel skal beskyttes bedre ved:

    • Asylansøgere skal i højere grad godkendes

    • Der skal udføres mere opsøgende arbejde for at kortlægge de store mørketal, der kan forhindre identifikation, af og støtte til ofre

    • Den første kontakt med ofrene foretages af specialuddannet personale, heriblandt psykologer og socialrådgivere, i stedet for politiet

    • At kæmpe for flere internationale samarbejder for at mindske antallet af ofre

  • I dag er der ingen retningslinjer i kommuner og regioner for håndtering af overgreb på borgere. Sådan retningslinjerne bør tage stilling til, hvordan man giver relevante oplysninger videre til andre relevante myndigheder f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet. Derudover bør man forholde sig til egen rolle ift. arbejdsgiver til mistænkte. Retningslinjerne skal gælde selvom medarbejderen vælger at sige sin stilling op if. mistanken.

    Derfor mener Radikal Ungdom, at regioner og kommuner bør lave retningslinjer for, hvordan man bør håndtere sager, hvor sundheds-, omsorgs- eller plejepersonale mistænkes for noget strafbart f.eks. seksuelle overgreb på patienter.

  • Der er løbende sager om ansatte på hospitalerne og i kommunerne, som opsøges udenfor deres arbejdstid af utilfredse patienter og klienter, enten fysisk eller på deres private mobiler. I nogle tilfælde er der endda tale om overfald og trusler. I dag står ansattes fulde navn nemlig på deres ID og i patienternes journaler, hvilket gør det nemt at opspore dem og deres familie. Det er dog vigtigt for patienterne, at de kan identificerer ansatte i den professionelle setting, hvis de for eksempel har brug for at klage. 

    Radikal Ungdom mener derfor, at ansatte skal have lov til kun at blive identificeret ved fornavn og et personalenummer.