Projektbank

  • Elsker du fester og godt humør? Vil du være med til at skabe en uforglemmeligt galla-aften? Så er det lige netop dig, vi leder efter!

    Vi søger 1-2 personer som har lyst til at sætte rammerne om netop dette års galla og vil være med til arrangering af de forskellige slags opgaver som rollen indebærer - fra at vælge den lækreste menu til at sørge for, at underholdningen rammer plet og aftenen bliver en kæmpe succes på Landsmøde 2025

    Opgaver:

    · Sammensætte en lækker menu og natmad

    · Sørge for underholdning

    · Stå for pynt - så der også visuelt kan komme fest og farver!

    Hvad får du ud af det?:

    · Landsmødet til den halve pris

    · En central rolle i, at danne gode rammer for aftenen

    · Hyggeligt fælles

    Det er ikke et krav, at du har erfaring – landsmødeteamet hjælper dig på vej og står klar med gode råd. Du kan ansøge alene - eller sammen med en god ven, som du ved fester lige så godt igennem;)

    Ansøgningsfrist: 21. juni 2024 kl. 23.59 Send en mail til lm@radikalungdom.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Er du en haj til snacks, kaffe og morgenmad? Vil du være den, der sikrer, at ingen går sultne fra landsmødet? Hvor meget mad, der bestilles udefra, får du den afgørende stemme, men vi har derudover brug for en, der holder styr på morgenmad, snacks og drikkevarer – samt eventuelle kosthensyn.

    Som køkkenansvarlig sætter du dit eget team, koordinerer madbehov og sikrer, at alt kører glat - både praktisk og økonomisk. Arrangørteamet er klar til at hjælpe med sparring og gode råd! Ellers kan du tage en god ven under armen, og søge sammen.

    Landsmødet får du desuden gratis ud over en deltagerbetaling på 10 kr. for at have mulighed for at stemme.

    Ansøgningsfrist: 21. juni 2024 kl. 23.59 Send en mail til lm@radikalungdom.dk.

  • Uden mad og drikke duer politiske ildsjæle ikke – og derfor søger vi frivillige til køkkenholdet på årets landsmøde.

    Som en del af køkkenholdet er du med til at planlægge og tilberede maden under landsmødet, forberede morgenmad lørdag og søndag, hjælpe med opvask og oprydning samt sørge for snacks og kaffe til deltagerne.

    Til gengæld får du mulighed for at deltage i landsmødet , spille en vigtig rolle i at skabe en god oplevelse for alle, nyde et hyggeligt fællesskab med de andre frivillige og måske endda få fingrene i noget af madoverskuddet. Det er også en perfekt måde at tage en praktisk pause fra det politiske program, hvis det hele bliver lidt intenst.

    Du behøver ikke have erfaring fra et køkken – det vigtigste er, at du har lyst til at tage fat og være med til at løfte i flok.

    Landsmødet får du desuden gratis ud over en deltagerbetaling på 10 kr. for at have mulighed for at stemme

    Ansøgningsfrist: 21. juni 2024 kl. 23.59 Send en mail til lm@radikalungdom.dk.

  • Vil du styre festens vigtigste hotspot – Baren™?

    Baren er landsmødets festligste hotspot – og i år har du chancen for at være med til at skabe magien. Vi søger 2-3 ansvarlige, der vil tage teten på årets bar og sørge for, at hele landsmødesalen er velhydreret og i højt humør hele weekenden.

    Som baransvarlig er du med til at lægge budget, købe ind og samle et legendarisk hold af søde og seje mennesker, der vil stå i baren sammen med dig. Og selvfølgelig skal I finde på et tema, der sætter stemningen – her er der frit spil og masser af muligheder.

    Ansøgningsfrist: 21. juni 2024 kl. 23.59 Send en mail til lm@radikalungdom.dk.

    Som baransvarlig får du landsmødet til halv pris - og ligeledes gør det team du får samlet!

  • Kan du gøre en bustur til en fest?

    Som busansvarlig holder du stemningen høj på turen til og fra landsmødet – planlægger ruten, sørger for god energi og hjælper med at holde styr på deltagerne.

    Du kan søge alene eller sammen med en makker.

    Ansøgningsfrist: 21. juni 2024 kl. 23.59 Send en mail til lm@radikalungdom.dk.

  • Vil du forevige landsmødets bedste øjeblikke?

    Vi søger en fotograf, der kan fange stemningen, RUFT, gallamiddagen og alt det der gør LM til den hlet særlige begivenhed, som den er. Udstyr stilles til rådighed, men du kan også bruge dit eget kamera.

    Ansøgningsfrist: 21. juni 2024 kl. 23.59 Send en mail til lm@radikalungdom.dk.

    Som fotograf får du landsmødet til halv pris!

  • Har du en skarp pen og sans for humor?

    Jelvedsposten har i årevis været en fast del af Radikal Ungdoms landsmøde – en stensikker leverandør af 100 % sande nyheder, vilde forudsigelser, vigtige kulturanalyser og alt det, der ellers rører sig i hovedet på tømmermændsramte deltagere.

    Nu leder vi efter 2-3 skarpe redaktører, der kan tage stafetten videre og dække landsmødets store dramaer og små finurligheder. Er du hurtig på tasterne, god til at spotte de skjulte historier – og måske lidt for god til sladder? Så er det her din chance.

    Traditionen tro indeholder Jelvedsposten kontaktannoncer til gallapartnere, en sladderspalte, dugfriske nyheder om jyske kreaturpriser, høstudsigter, spirituspriser og motorvejskøer – men hvordan årets udgave ser ud, bestemmer I helt selv. Formatet er frit, og vi støtter fuldt op om kreative påfund og skæve vinkler.

    Der skal laves tre udgaver: én før landsmødet og to under selve mødet. Og ja, du får adgang til insiderinfo og masser af materiale at arbejde med. - Vi glæder os til at læse med!

    Ansøgningsfrist: 21. juni 2024 kl. 23.59 Send en mail til lm@radikalungdom.dk.

  • Vil du arbejde for unge og bæredygtig udvikling i Marokko? Bliv en del af Radikal Ungdoms Marokko-projekt!

    Vil du være med til at gøre en forskel i verden? Synes du internationalt projektarbejde lyder super spændende og vil du gerne prøve det? Så er Marokko-projektet måske noget for dig!

    😀

    Kort om projektet og vores aktiviteter

    Projektgruppen har siden august 2017 haft et samarbejde med ungdomsorganisationen EDEN. Vores fælles projekt handler om at bidrage til dialog, ligestilling og ungeinddragelse i Marokko med udgangspunkt i FNs verdensmål.

    I løbet af de seneste år har RU og EDEN i samarbejde afholdt en række aktiviteter. Medlemmer fra EDEN har flere gange besøgt Danmark. I sommeren 2022 afholdt vi en fælles verdensmåls-sommerlejr i Marokko, hvor deltagerne fra EDEN deltog i en række workshops og hørte oplæg om verdensmålene, så de selv kunne blive verdensmålsambassadører i deres eget lokalsamfund. I sommeren 2023 arrangerede EDEN og RU en række todages verdensmål-workshops i tre forskellige marokkanske byer - bl.a. for at identificere muligheder for at gennemføre et større verdensmålsprojekt i en af disse byer. Medlemmer fra RU’s projektgruppe var i Marokko for at facilitere workshops sammen med EDEN i forbindelse med begge disse større aktiviteter og var ligeledes i Marokko i 2024.

    Hvem vi leder efter

    Vi skal til at komme i gang med en ny fase af projektet, hvor vi skal bruge nye medlemmer, som har lyst og gejst til at påbegynde en ny fase af projektet. Vi søger flere nye medlemmer i gruppen. Vi har brug for forskellige evner og kvaliteter i gruppen, og heriblandt en kasserer. Derfor bedes du nævne i din ansøgning, om hvorvidt du har lyst til at være kasserer.

    Erfaring: Erfaring med internationalt samarbejde og projektstyring eller viden om FNs verdensmål er en fordel, men vigtigst er et ønske om at lære og bidrage aktivt.

    Du kan være med, selvom du er nyt medlem af RU eller har været med længe.

    Tidsforpligtelse: Tidsforbruget veksler meget. I perioder vil man bruge et par timer om ugen - i andre perioder vil der være et begrænset tidsforbrug. Vi håber desuden, at du kan være aktiv i mindst et år.

    Hvorfor skal du være med?

    ●      Lær om en spændende region

    ●      Få noget godt på CV’et

    ●      Bidrag til positiv udvikling i et land med store udfordring

    ●      Mulighed for at rejse med RU og få oplevelser for livet

    ●      Gode venner og kontakter i både Danmark og Marokko

    Interesseret?

    Du søger ved at udfylde denne Google Form: https://forms.gle/goVWEm99NCDR5Aqh8

    Ansøgningsfrist er d. 5. juli

    Kontakt    Malthe   Rugberg    Andersen    (bredbjerg@msn.com) eller Frederic Kissow (kissowf@gmail.com),hvis du har spørgsmål - via. messenger eller mail

    Tøv ikke med at søge! Vi glæder os til at tage godt imod nye frivillige i projektet 😀